Købemotiver hos forbrugeren - hvad får kunden til at købe vores produkt?

Som forbrugere har vi forskellige behov ud fra forskellige interesser, og derfor vil vores købsmotiver være forskellige.
En tilskyndelse til køb af et produkt eller tjenesteydelse - er en tilskyndelse til, at et behov opfyldes på en bestemt måde. Der kan være tale om funktionelle og ikke funktionelle købsmotiver.

Funktionelle købsmotiver

Fornuftbetonede og rationelle købsmotiver tager udgangspunkt i produktets funktionelle værdi. Dvs. udsigten til at få opfyldt et behov eller ønske, der stemmer overens med produktet / tjenesteydelsens brugsmæssige værdi.

Ikke funktionelle købemotiver

Følelsesmæssige eller sociale købemotiver. Her er der tale om motiver, der er afhængige af andre menneskers meninger, hvor relationer mellem mennesker kan skabe et købsbehov for et bestemt produkt.
Bandwagon er et eksempel på et ikke funktionelt købsmotiv. Der er sågar et begreb, der kaldes bandwagon-effekten. Navnet stammer fra en præsidentkampagne i USA i begyndelsen af 1900 tallet. Kampagnen tog dengang udgangspunkt i et tog - når toget trillede ind på perronen i en ny by, begyndte orkestret at spille fra orkestervognen. Målet var af få folkene i byen samlet, så præsidentkandidaten kunne komme til af tale foran en større forsamling. Her udnyttes, at forbrugeren mener, at når så mange andre deltager ... eller køber et givet produkt, er det fordi det må være godt.

Thrifty effekten

Her er der tale om forbrugere, der går efter et godt tilbud. Her er der tale om en persongruppe, der ønsker at vise omgangskredsen, at de er gode til at få gode tilbud og derved opnå et fornuftigt køb til en forholdsvis lav pris.

Snob effekten

Snob effekten er det stik modsatte af bandwagon effekten. Her er der tale om individualitet. At have eller være noget, som de andre ikke har eller er. Her gælder det de specielle varer, varer, der kun produceres i mindre omfang og er unikke. Som f.eks. køb af en speciel bil, speciel fremstillede produkter, dyre designer møbler.

Veblen effekten

Her er der tale om en kundegruppe, der er parat til at komme til lommerne. Der er tale om forbrugere, der i udgangspunktet ønsker at købe dyrt. Motivet kan være for at demonstrere økonomisk formåen eller en særlig stil. Veblen effekten gælder, når der er tale om et varemærke, der i anses for eksklusivt, f.eks. Acne, Gucci, Ray Ban, Mulberry, Chanel, DKNY, Dior, Tom Ford, Rolex, Ferrari BMW, Tesla og Mercedes.