Affiliate marketing

Affiliate marketing - hvad er det for en størrelse?

Er denne form for marketing noget, der gavner mit website?

Hvis man har en hjemmeside og ønsker trafik fra andre websteder, som har meget trafik - og som gerne vil sende noget af den trafik videre til dig og herved tjene nogle penge på at generere trafik til dit website. Ja, så er der tale om en affiliate aftale. Mellem dig og den pågældende leverandør kan der være tale om en pris pr. visning af et banner, en pris pr. klik, der sendes videre til dig, en pris pr. signup eller en pris pr. salg.

Derudover findes flere forskellige afregningsmodeller, som er en kombination af de listede modeller.

Der findes flere bureauer, der har specialiseret sig i formidling imellem aftaleparter, sælgere af plads og købere, der ønsker at annoncere i disse netværk. Her er Tradedoubler og Google adwords eksempler på virksomheder, der tilbyder disse løsninger til interesserede partnere.

Set fra køberens side kan der være en mening med at anvende et annoncenetværk, hermed skabes der kundetilgang fra websider, man selv har godkendt og som ligger indenfor de arbejdsområder, man selv beskæftiger sig med. Kombineret med de almindelige former for online markedsføring og anvendelse af hele paletten, vil dette kunne give et ekstra skub i annoncering og fokus på sine målgrupper.

Er det godt at sælge annoncer fra sit website?

Det websted, der sælger annoncepladsen, skal se sig grundigt for, før der sælges ud af pladsen på websitet. Det er ikke alle typer sites, der egner sig til salg af annonceplads, herunder Google Adwords annoncer, selvom det er meget brugt.

Et website, der f.eks. er et prissammenlignings-website, et åbent debatforum, avis, nyhedstjeneste eller lign. kan i stor udstrækning anvende affiliate aftaler og annoncering på sine websites. Her er der tale om virksomheder, der ikke sælger egne varer, men formidler budskaber imellem interesse-fællesskaber. Et debatforum, der er kendt, vil ikke miste en kunde, hvis denne klikker på f.eks. en Google annonce. Kunden vil komme tilbage jævnligt igen efter de informationer, der normalt gennemgås i dette forum.

Er der derimod tale om en online-forretning, bør man afholde sig fra at have hverken Google annoncer eller andre former for annoncering på sin hjemmeside eller webshop. Her vil troværdigheden dale, hvis kunden, der kommer ind på websitet, ser både virksomhedens budskab og samtidig får serveret et budskab, fra en lignende butik via et banner eller en Google annonce fra en konkurrent. Man vil umiddelbart have svært ved at skelne imellem det, virksomheden sælger og det, den sælger annoncer for.


Men Affiliate marketing kan, hvis det anvendes korrekt, give mersalg og omsætning både hos leverandør og modtager.