International Markedsføring og historien bag

Her får du historien om den Internationale markedsføring og de markedsmekanismer, der skabte salgskanaler for nye produkter og trends.

I tidligere tider var markedsføring, som vi kender i dag, ikke så udbredt et fænomen. Varer fulgte, også når der var tale om importvarer, et helt andet bevægemønster fra producent til forbruger.

Helt op til starten af 90'erne var måden, hvorpå man typisk etablerede kontakt, producent og leverandør imellem, styret af processer med wholesalers (grossister) og virksomheder, der havde agenturer for enkelte, konkrete produkter. De var repræsentanter og eneforhandlere af de produkter, den pågældende producent havde i sit sortiment. Disse aftaler ser man stadig i et vist omfang, og mange virksomheder har historisk set haft agenturer i flere generationer. Nogle sågar over 100 år, hvor der trods skiftende generationer stadig er et bånd imellem virksomheder og produkter, der efterfølgende er kommet til.

Hvordan etablerede virksomheder sig tidligere med nye agenturer og fandt nye varer til markedet?

En af de mest benyttede metoder var besøg på messer i ind- og udland. I Danmark har der været tradition for messer i mange år. Mange forårs- og efterårsmesser præsenterer tidens trends og strømninger. Der har været afholdt branchespecifikke messer, modemesser, tids- og livsstilsmesser i dels hovedstaden, dels købstæder rundt om i landet.

På messerne var udstillere fra ind- og udland repræsenteret, og via disse messer kunne der skabes kontakter, grossist og producent imellem.

På den Internationale scene var der tale om international markedsføring, hvor de enkelte aktører udstillede deres produkter på f.eks. Frankfurt, Milano, London og New York-messerne.

Herved kunne der etableres den fornødne kontakt på den internationale bane, og leverandør og salgskanal havde mulighed for at mødes og aftale forretningsgrundlag for det fremtidige samarbejde.

En anden metode, der var populær var brug af kompass' store bogværk eller tilsvarende værk som typisk kunne lånes på de danske biblioteker. I disse bøger var en lang række producenter, der ønskede at få etableret forhandling i Danmark. Og med dette instrument kunne vejen være banet for en fremtid som agentur ejer / eneforhandler af spændende produkter.

En tredje metode var brug af eksportstipendiater. Under udenrigsministeriet var der et korps af eksportstipendiater i mange lande. Der blev udgivet lister over, hvor de befandt sig, og hvilke områder de arbejdede med. Danske virksomheder kunne så bruge disse personer til at opsøge et lokalt marked, finde købere til danske varer og derigennem skabe kontakt med et nyt og ukendt marked. Fordelene var, at de var på stedet og kunne indgå i forhandlinger på virksomhedens vegne. Korrespondance gik dengang med brevpost. Ja, selv ikke faxen var i brug.  Fax blev først rigtigt set blandt almindelige forretninger i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne ). Men trods den lidt længere ekspeditionstid fandt producenterne nye markeder ved hjælp af disse metoder.

Eksportstipendiater findes stadig og hjælper danske virksomheder med kontakter etc. Læs mere om stipendiaterne på udenrigsministeriets hjemmeside.

Nye tider nye metoder til markedsføring

Med indførslen af Internettet skabtes der kortere afstande imellem salg- og leverandørkanaler, i begyndelsen, i årene 1994 - 1995 kunne man på Frankfurt-messen se firmaer præsentere den fagre nye verden via små storskærme ( i dag ville folk grine af disse skærme ) Med præsentation af virksomhedsindeks, der kunne tilgås fra virksomhedens computer, kunne man på verdensplan finde en leverandør af ønskede produkter eller serviceydelser. Med et modem med 14.400 baud gik det rimeligt hurtigt at finde information, mens et hurtigere modem selvsagt ville være bedre, f.eks. 2400baud. Prisen på et 2400 baud lå på omkring kr. 1.500,- til kr. 1.800,- og hvis man kunne få linier fra * KTAS,  der kunne følge med, kunne der blive tale om "vilde hastigheder" på  9600 baud! Men så kostede det også omkring 10.000,- kr. for et så hurtigt modem.

* KTAS er det nuværende TDC

En ny epoke i markedsføring begyndte at se dagens lys, hvor folk der kunne se mulighederne begyndte at opruste til den fremtidige markedsplads på nettet.

Kommer vi så ikke videre?

Nu, hvor nettet er opfundet og etableret, hvor den trykte presse er velkendt - og de øvrige markedsføringskanaler som TV og reklamer ligeledes er kendt stof. Er der da nye muligheder for afsætning? Svaret må være ja. Se bare de mange nye sociale medier, der dukker op. Og nye veje, ideer og innivationer vil komme til.

Skal du bruge sparring til din næste opgave - kontakt os og hør, hvad vi kan tilbyde dig og din virksomhed.