Linktjekker – se hvor dit link er placeret

Linktjekker – tjek dit eksterne link

Undersøg hvordan en side og dens links reelt er placeret i et website

Et link fortæller ikke nødvendigvis ret meget alene. Det interessante er også, hvor siden med linket befinder sig i websitets struktur, hvordan den er internt forbundet, hvilke sider den ligger sammen med, og om der findes en reel vej fra websitets øvrige indhold frem til siden.

Den øde ø – Linktjekker foretager en begrænset teknisk stikprøve af denne struktur. Værktøjet kan bruges til sponsorerede artikler og advertorials, men også til andre typer links, PBN-sider, kataloger og sider, hvor man ønsker at undersøge den interne placering.

Test et link

Om resultatet: Testen er en teknisk stikprøve og ikke en fuld crawl. Et grønt, gult eller rødt signal beskriver det, testen konkret har fundet. Det er ikke en vurdering af, om et website eller link overholder Googles retningslinjer.

Hvad undersøger Linktjekkeren?

Testen ser blandt andet efter HTTP-status, indekseringssignaler, canonical, XML-sitemap, det konkrete udgående link og dets rel-attributter.

Men det er kun en del af testen. Det interessante er efter min mening også den struktur, som siden og linket indgår i.

Findes der et direkte link fra mediets forside? Findes der en relevant sektionsside, eksempelvis en advertorial- eller sponsoreret sektion? Er denne sektionsside linket fra mediets forside, og linker sektionssiden videre til den konkrete side?

Værktøjet undersøger også, om den testede side indgår blandt de sider, som den identificerede sektionsside aktuelt linker direkte til, eller om siden kun findes gennem andre interne forbindelser.

Derudover tager Linktjekkeren en stikprøve af de sider, der ligger omkring placeringen. Det kan eksempelvis vise, om en sponsoreret artikel om IT befinder sig blandt sider om børnetøj, bedemænd, biler, bolig, blomster og økonomi.

Det er ikke i sig selv bevis på, at der er noget galt. Men det fortæller noget om hvordan linkmiljøet er opbygget, og netop relationerne mellem forskellige websites, sider og links er centrale, når man ser på en linkgraf.

Testen er bevidst begrænset og er ikke en fuld crawl af websitet. Hvis der ikke findes en intern forbindelse i stikprøven, er det derfor ikke dokumentation for, at siden er en orphan page.

Et link kan eksistere uden at være en del af websitet

Det er en af de ting, jeg synes er interessante ved denne type analyse.

En artikel kan ligge på et stort og velkendt domæne, svare HTTP 200 og måske også være indekseret i Google. Det fortæller ikke nødvendigvis ret meget om, hvor stærkt siden faktisk er integreret i resten af websitet.

Der er forskel på en side, som naturligt indgår i navigationen og den interne struktur, og en side, som teknisk eksisterer på domænet, men stort set befinder sig på sin egen lille ø.

Det er også baggrunden for navnet Den øde ø.

Jeg bruger ikke testen til at konkludere, at et link er godt eller dårligt alene ud fra denne observation. Men hvis jeg skal vurdere et link, vil jeg gerne vide mere end blot domænenavnet og en DR- eller DA-værdi.

Links handler også om struktur

Google bruger fortsat links til blandt andet at finde sider og forstå relationerne mellem dem. Google beskriver desuden PageRank som en del af sine centrale rankingsystemer, selv om systemet har udviklet sig betydeligt siden de oprindelige versioner.

Derfor undersøger Linktjekkeren ikke kun, om et link findes. Den undersøger også den struktur, linket befinder sig i.

En sponsoreret artikel kan eksempelvis være direkte forbundet fra mediets forside. Den kan også være placeret i en særskilt sektion med andre sponsorerede sider. Mediets forside kan linke til denne sektionsside, mens sektionssiden igen linker til et aktuelt udvalg af artikler.

Ældre artikler kan senere være faldet ud af den aktuelle sektionsside, selv om URL'en fortsat svarer HTTP 200, kan crawles og måske fortsat er indekseret. Siden kan samtidig være forbundet gennem andre sider eller dynamiske og roterende links.

Det er disse forskelle, testen forsøger at synliggøre.

Hvad siger Google om købte og sponsorerede links?

Google definerer link spam som links til eller fra et website, der primært oprettes med det formål at manipulere søgeresultaterne. Blandt Googles egne eksempler er køb og salg af links til rankingformål, automatiseret linkopbygning, overdreven linkudveksling og advertorials/native advertising, hvor der betales for artikler med links, som videregiver ranking kredit. Se Googles retningslinjer om link spam.

Google siger samtidig, at køb og salg af links som en del af annoncering og sponsorater ikke i sig selv er et problem, når de pågældende links kvalificeres korrekt. Google anbefaler rel="sponsored" til annoncer og betalte placeringer. rel="nofollow" accepteres fortsat, selv om sponsored foretrækkes. Se Googles vejledning om kvalificering af udgående links.

Googles princip i kort form: Betaling for en artikel, annonce eller sponsorering er ikke i sig selv problemet. Hvis der er betalt for linket, skal relationen kvalificeres, så det ikke behandles som et almindeligt redaktionelt link.

Ovenstående er en sammenfatning af Googles retningslinjer og ikke et direkte citat.

Linkfarming og konstruerede linkmiljøer

Google nævner blandt andet købte links til rankingformål, automatiserede links, omfattende linkudveksling og andre linkmønstre, der primært har til formål at manipulere rankingsignaler, som eksempler på link spam.

Det betyder ikke, at et website er et linknetværk, fordi det har mange udgående links, eller at en sponsoreret artikel automatisk er spam. Det interessante er mønstret og formålet.

Et linkmiljø kan på overfladen bestå af mange forskellige domæner, brancher og artikler. Men hvis siderne strukturelt samles på samme måde, primært eksisterer som placering for eksterne links eller forbindes gennem ensartede grupper af kommercielt indhold, er det relevant at undersøge strukturen nærmere.

Det er netop her, jeg mener, at man skal passe på med kun at tælle backlinks eller referring domains. 100 forskellige domæner er ikke nødvendigvis 100 uafhængige kilder, hvis en stor del af dem bevæger sig i det samme linkmiljø.

Det er beskrevet mere detaljeret på siden om linkgrafen og strukturel diversitet.

Linktjekkeren klassificerer ikke et website som linkfarm, PBN eller spam. Den viser de tekniske observationer, som man efterfølgende kan vurdere.

Et værktøj kan ikke afgøre, om et link er godt

Det er vigtigt for mig at understrege, hvad Linktjekkeren ikke gør.

Den beregner ikke en facitliste over gode og dårlige links. Den kan heller ikke afgøre, hvordan Google vurderer et bestemt link.

Et grønt resultat betyder derfor ikke automatisk, at et link er godt, og et rødt resultat betyder ikke automatisk, at linket er dårligt.

Resultatet skal ses sammen med blandt andet relevans, ankertekst, placering, websitets kvalitet, dets indgående og udgående links, historik og det øvrige linkmiljø.

Det er den samme tilgang, jeg bruger ved en egentlig analyse af en linkprofil.

Fra det enkelte link til den samlede linkprofil

Linktjekkeren tager udgangspunkt i en konkret side og et konkret linkmiljø. En linkprofilanalyse ser derimod på virksomhedens samlede backlinkprofil.

De to ting hænger sammen.

Et enkelt mistænkeligt link fortæller sjældent ret meget. Men hvis de samme karakteristika går igen på en stor del af virksomhedens backlinks, begynder der at tegne sig et mønster.

Det er også derfor, jeg ikke mener, at moderne linkbuilding bør reduceres til at skaffe flest mulige links eller flest mulige referring domains.

Man er nødt til også at se på, hvor links kommer fra, hvilken funktion de har, hvordan de er placeret, og hvilke andre forbindelser der findes omkring dem.

Det enkelte link er interessant. Sammenhængen mellem links er ofte mere interessant.