Søgemaskinernes Guidelines

Hvad betyder søgemaskinernes guidelines for SEO?

De forskellige søgemaskiner har opsat regler for, hvad de tillader i forbindelse med optimering af websites. Det gælder typisk for de tricks, der skaber gode placeringer med udgangspunkt i teknikker, der strider i mod søgemaskinernes regelsæt.

Derfor er det vigtigt i en optimeringsproces at se på søgemaskinernes guidelines, og de søgemaskineoptimerings teknikker, der anvendes til optimeringen af websitet og sikre, at disse regler overholdes, hvis man ønsker at være med i det lange løb.

Udgangspunktet er altid brugeren. Derfor skal siderne, der optimeres, være sider hvor den enkelte bruger kan hente præcis den information og de data, hun/han rent faktisk søger efter ( faktaviden ) - og ikke vilkårlige søgemaskine sider, der blot skal hente en bruger ind, for derefter at håbe på, at brugeren klikker videre.

Hvis siderne sættes korrekt op, og den faktuelle del er ok, vil der over tid kunne opnås samme virkningsgrad som ved de tvivlsomme metoder ( det vil sige søgemaskinesider fremstillet kun for at få bedre placeringer på søgemaskinerne ) Herved sikres både brugere og søgemaskiner, at succeskriteriet opfyldes ved at få de resultater frem, som rent faktisk både svarer til den aktuelle søgning og det, som brugeren efterlyser.

Se f.eks. selv Google guidelines her – MSN har tilsvarende regelsæt.

Mange taler om at div. teknikker er ulovlige i forbindelse med søgemaskineoptimering. Her må vi præcisere, at der ikke findes ulovlige teknikker rent juridisk eller lovmæssigt, som er forbudt, hverken Google, Yahoo eller MSN er en myndighed, der kan udskrive love. Men de kan udskrive guidelines om, hvad der er tilladt på den enkelte søgemaskine og reagere efter deres egne regler på deres søgemaskine ud fra de teknikker, de finder i strid med deres guidelines.