Shopsystemer til e handel

I forbindelse med etablering af e handel kræves et funktionelt shopsystem. Der bør stilles meget høje krav til leverandøren i startfasen, så der ikke startes op med en e handel løsning, der ikke har det potentiale, en moderne webshop løsning bør indeholde.

På markedet findes der shopløsninger af forskellige kvaliteter og i mange prisklasser.

I den prisbillige ende findes f. eks.

OScommerce e løsning

Dette e handel system er et af de store gratis systemer på markedet, og det er ligeledes et af de mere veletablerede. Der har været en stor udskiftning i udviklergruppen, men systemet er trods dette et af de gratis shopsystemer, der har de fleste plugin og tilpasnings muligheder. Systemet kan gøres søgemaskinevenligt ved brug af contributions til at omdanne URL strukturen, så den indeholder keywords. De to mest benyttede er Ultimative SEO urls og SEO-G, som begge findes i contribution sektionen på oscommerce.com

Magento e handel løsning

Magento e handel shopsystem er grundlagt på en eCommerce platform, som bygger på open source-teknologi. Shopsystemet har en masse faciliteter og brugerkontrol, som giver gode muligheder for at tilpasse shoppen på  unikke måder. Designet på shopløsningen er skalerbart.
Shopløsningen kan fungere i forhold til SEO. Der er her gode muligheder for at søgemaskineoptimere.

Dette system kan andendes gratis uden at betale licens.

VirtueMart e handel løsning

Shopsystem, der anvendes sammen med Joomla kernen ( et CMS). Denne løsning er ikke i grundkonstruktionen søgemaskinevenligt, men kan tilpasses med forskellige extensions i kodningen. Ligeledes et system, der ikke betales licens for.

WooCommerce

WooCommerce er et open source e-handelsplugin til WordPress. Det er designet til små til store onlineshops, der bruger WordPress.
Det kom på markedet i 2011. Det er et plugin, der er let at installere i sin WordPress løsning og kan sammensættet med mange typer plugin.

Der er gode integretionsmuligheder med betalingsystemer, hvor det er hurtigt at sætte op.

Kommercielle e handel systemer

Der findes en del danske e handel shopsystemer, som man enten køber eller lejer. De lejede systemer ligger på et webhotel og udlejes på lejevilkår som ved leje af et almindeligt webhotel.

Nogle af disse e handels systemer er fornuftige at arbejde med rent SEO teknisk, og her kan skabes gode resultater. Mens andre systemer kræver, at der skal købes ekstra plugin - eksempelvis for noget så simpelt som at justere metatags på sideniveau. Det er ellers en feature, der som minimum skal være i alle systemer uden ekstra omkostninger. Men der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad der kan kræves betaling for. SEO moduler med ganske almindelige side justeringsmuligheder, kræves der ofte fra 200 – 300 kr. ekstra for om måneden. Det er en fin ekstrapris for at levere et system, der ganske vist kan leve op til minimumskravene for justerings muligheder. Men, hvor systemet stadig er mangeltfuldt i søgemaskinesammenhæng.

Mange af de SEO shopmoduler, der findes som tilkøb, er efter Online Marketings opfattelse ikke meget værd. Modulerne indeholder ofte faciliteter, der burde følge med systemet fra start.

I metaforernes verden – kan man sammenligne shopløsninger med tilkøbsmoduler til SEO - med det situation, at bestiller den sidste nye Mercedes Benz hos forhandleren. Når vi kommer og skal hente bilen, står den ude foran forhandlerens butiksvindue på 4 ølkasser. Vi styrter ind og hiver fat i sælgeren - hov du! Der mangler jo hjul på bilen. Sælgeren svarer rask, at det skal bestilles separat -  og for øvrigt skal du lige tage stilling til, om du også vil have bremser på bilen, da også dette skal tilkøbes som ekstra modul.

De shopsystemer, der skræddersys til ens e handel webshop, kan man tilpasse eller få kodet, som man ønsker.  Men prisen vil også være i den høje ende.

Shopsystemer og Tables

De fleste shopsystemer til e handel anvender tabeller ( tables )  til at styre webdesignet.

Tables er fremstillet til at arbejde med tal i - det er ikke skabt til webdesign.

Webdesignere har taget tables til sig. De fleste finder det nemt at styre webdesign og grafik ved brug af tabeller, hvor inddelinger af tekst og grafik kan styres hurtigt og let. Men søgemaskiner indlæser tables på en bestemt måde, hvor man ikke altid får den indlæsningsrækkefølge, man rent SEO teknisk gerne vil have. Her kan man så bruge nogle af de gamle kneb med at lægge små gif klodser ind, så rækkefølgen af indlæsningen kan styres.

En gif klods er et gennemsigtigt billede på 1pixel, og ved at placere sådanne klodser i tabellerne kan indlæsningen styres. Men det er alt andet lige meget nemmere at få kodet i CSS i stedet for. Så er man fri for roderiet med små billedstumper med henblik på at styre sidernes opsætning, når der søgemaskineoptimeres. Og ja, man skal også vide, hvor disse klodser skal sættes ind for at få udbytte af arbejdet.

Der findes webshop systemer, der stadig kører i framesæt ( rammesæt ), ”ja du læser rigtigt” ... arbejder i rammer! Det hører fortiden til, og kan absolut ikke anbefales.

Brug derfor den fornødne tid til at gennemgå de forskellige e handel løsningsmodeller, inden du springer på vognen med e handel.

Her kan du læse mere om e handel og markedsføring

Kontakt os gerne allerede i idéfasen, vi hjælper dig trygt igennem hele processen. Vi har prøvet det før, og det koster ikke ekstra.