Købsadfærd
Vores købevaner styres ud fra, hvorledes vi handler ind, er der tale om konsumentkøb, køb i fysiske butikker, ehandel, hvor der typisk bestilles de produkter vi ønsker over Internettet, her er der tale om et marked i eksplosiv vækst snart set indenfor alle former for produkter og tjenesteydelser.
Grunden til, at ehandelen eksploderer og tiltager skyldes de forhold, at familierne typisk har fuldtidsarbejde og samtidig ønsker, at kunne foretage sine indkøb når maden er indtaget, ungerne lagt i seng, og hvor der så er tid til at foretage disse indkøb på nettet i ro og mag.
Tidligere var det typisk husmoderen der stod for de forskellige indkøb til familien, børnetøj, daglige fornødenheder til familien, gaver til onkel Bents fødselsdag etc.
Mange Internet butikker søger at ændre forbrugernes indkøbsvaner, ved at have nogle rigtigt gode tilbud der gælder i begrænsede perioder, disse kan tilbydes loyale kunder først via nyhedsbreve der sendes ud en eller to dage før tilbuddene publiceres offentligt, herved skabes endvidere loyale kundeforhold internet forretning og kunde i mellem.
I dag er det ikke kun husmoderen der handler ind, her er der tale om mere eller mindre hele familien, der ser på produkter og udfra sine behov finder varer der matcher disse.
Købsklasser
I nogle situationer kræver et køb en lang overvejelse, mens vi for andre produkter slår til med det samme, eller efter en pludselig indskydelse køber et givent produkt.
Overvejelseskøb – Vanemæssige køb – Impulskøb
Overvejelseskøbet, her er der tale om køb foretaget med grundige analyser og overvejelser af produktet / tjenesteydelsen inder der finder et køb sted. Der kan her være tale om dels meget dyre produkter, varer vikøber yderst sjældent eller varer der er meget vanskelige at vurdere.
Vanemæssige køb, her er der tale om, at vi køber de varer vi plejer. Disse varer er typisk varer der er billige, uinteressante eller varer der købes ofte.
Impulskøb, her køber vi produktet efter en pludselig indskydelse. Disse varer er typisk varer man ikke tænker over, kunderne køber ikke disse varer medmindre de påvirkes til at købe dem, der er ikke tale om varer kunderne efterspørger.
Købsadfærd