Hvorfor markedsføring

I gamle dage i starten af industrialiseringens begyndelse var markedsføring og brug af annoncering ikke så markant som det er i dag, måden hvorpå en virksomhed markedsførte sine produkter var typisk, at åbne forretningen og vente på kunderne kom af sig selv.

Markedsføring kræver den rette kurs

Er kursen på markedsføringen i søgemaskinerne sat?

Butikker og virksomheder åbnede med lokalområdet som den store aftager af de produkter / tjenesteydelser man ønskede at afsætte, var der tale om virksomheder der ville sælge sine produkter ud over egen kommunegrænse, havde de typisk ansat eller fik etableret et korps af handelsrejsende som drog land og rige rundt og solgte deres produkter.
Dette gav mulighed for, at være på både lokalt og på landsbasis, der blev tit skrevet om den lokale købmand eller manufakturhandler i de lokale sprøjter (lokalaviser) og indimellem kom der så en annonce i med beskrivelser af hvad der lige var kommet hjem af nyheder.
Troværdigheden handelsrejsende og forretning imellem var stor, loyalitet mod kendte forretninger var ligeledes meget høj – kom der en anden sælger med tilsvarende produkter kunne det være svært at snige sig ind på et lokalmarked, tit med begrundelsen, vi plejer at handle med Peter og det bliver vi ved med.

De landsdækkende aviser havde ligeledes annoncer fra virksomheder, men disse var mest baseret på virksomheder der ønskede landdækkende salg af en eller anden slags. F.eks. Gillette – og produkter som tandpasta, vaskepulver, soda ol.

Andre typer virksomheder begyndte med salg både fra butik, og postordresalg f.eks. Daells Varehus der åbnede butik i Nørregade, København i 1910 og sendte kataloger til nær og fjern med deres sidste nye tilbud, som folk fra landet også kunne udnytte hjemme i stuen. Det var en ny og anderledes måde for salg.

Den form for forretning blev efterfølgende kopieret af flere aktører på markedet og med andre typer varer og tit af højere kvalitet.

Daells varehus må siges at have været med til at starte en epoke "Postordresalg" som i mange år fungerede fint, med den målgruppe der modtog de husstandsomdelte kataloger.

At have siddet i sådan en markedsafdeling og planlagt de forskellige kataloger, der fire gange om året blev sendt ud, var en opgave om at finde produkter til billige priser og gerne nogle nyheder af en eller anden slags, typisk var der ikke tale om mærkevarer, men varer der rent prismæssigt kunne konkurrere med tilsvarende produkter på markedet.

Det var efter få års statistik af tidligere katalogudsendelser, muligt allerede før postbuddet havde lagt det første katalog i postkassen hos fru Jensen, at kunne estimere salgsvolumen for kampagnen i katalogets levetid ( ca. tre måneder ). ( Forløberen for vor tids webanalyser ). Daells varehus markedsføringsafdeling vidste, hvilke kommuner og landdistrikter der typisk solgte mest ud fra tidligere salg, og kunne løbende evaluere om salget gik som det skulle, hvilke varer der blev købt i hvilket distrikt. Der var stor forskel på hvad de såkaldte Københavnere købte og folk fra provinsen, en vigtig detalje! da de fleste Københavnere købte ind i Nørregade og folk fra provinsen bestilte via Postordre.

Faktum er, at Daells varehus (Dalle Valle) ikke kunne stå distancen og måtte lukke, måske fordi deres kernekunder, typisk landboere, der købte via Daells varehus kataloget på postorre, nu begyndte at handle ind lokalt, hvor butikker med modetøj, gaveartikler og lignende, også var kommet helt ud i de enkelte nærmiljøer, og også folk fra landet ville have den ægte vare, og ikke de billige ting der kom fra Dalle Valle.

Paradigmeskift i markedsføringen

Nu er der ved igen at ske et paradigmeskift, hvor de lokale butikker med moderigtige varer og de helt rigtige varer på hylden bliver fravalgt. Grunden er et nettet nu bliver brugt til indkøb af disse varer, typisk går folk ud og ser, hvilke varer / produkter de ønsker, skriver varenummeret ned eller navnet – derefter hjem og søge efter det på nettet, og her findes det for det meste, og til billigere priser. Folks loyalitet over for en leverandør er i dag ikke særlig høj, der zappes i stedet efter trends og priser, frem for at handle, hvor vi plejer.

Derfor er Internet Markedsføring vigtig

I dag er markedet for Internet markedsføring nærmest eksploderet i forhold til tidligere, har man startet en e handels butik op, vil man gerne være landskendt her og nu, måske er man også klar til at tage udenlandske markeder med i strategien.

Dette stiller helt andre krav i en helt anden Verden, hvor tingene er væsentlig anderledes end i gamle dage, hvor der i dag kræves handling, her og nu i form af brugere til ens website, eller kunder der ønsker at bestille vores varer i onlinebutikken.

Derfor er det vigtigt at sætte sig ordentligt ind i markedsføring og de strategier der kan bringe visioner til aktiv handlig, med efterfølgende salg of virksomhedens produkter.

Vi håber du finder inspiration til din markedsføring på vores website og byder dig velkommen i vores Verden, nemlig Online Markedsføring og profilering af virksomheder på Internettet.