Direct Marketing - telemarketing og e-mail marketing

Direct Marketing - telemarketing og e-mail marketing

Direct Marketing

Direct Marketing er en metode, der handler om at kontakte sine kunder direkte. Her kender man sin målgruppe, og derfor vil man kunne sammensætte en markedsføringspakke til dem via Direct marketing. Der kan være tale om en direkte kontakt, hvor formålet er at komme ud med sit budskab til den enkelte virksomhed. Det kan være med et brev eller telefonsamtale, hvor formålet er, at få kunden til at tilmelde sig nyhedsbreve eller få fremsendt brochuremateriale over de produkter, virksomheden ønsker at afsætte.

Direct marketing er en gammel kending

Direct marketing er ikke af nyere dato, men har været kendt i mange år. Telemarketing, hvor en sælger kontakter virksomheden med et godt tilbud eller ønsker at afsætte et produkt, har størstedelen af den danske befolkning stiftet bekendskab med igennem tiderne. Direct marketing-begrebet har i mange tilfælde været kendt under de mange telefonsalg af telefonbogs-annoncer i alverdens forskellige lokal-telefonbøger, som kun udgiverne af disse værker kender, hvilket har givet hele direct marketing sektoren et dårligt image.

Telemarketing har et blakket ry i manges øre, men det kan I nogle sammenhæng stadig være en god indfaldsvinkel til at få nye kunder i virksomheden.

Direct marketing omhandler flere forskellige medier som f.eks. direct mail, telemarketing, e-mail marketing mv.

Det kan for nogle virksomheder være en god måde at få skabt en ny kundebase. En kundebase, hvor professionelle folk sammensætter en strategi for at etablere nye kunder inden for et specielt segment, og samtidig følger op på strategien og salgsarbejdet.

Direct marketing kan også anvendes i forbindelse med mødebooking for den enkelte virksomhed, hvilket er brugt af mange virksomheder til at etablere nye kundeforhold. Her finder en professionel telesælger den rette nøgleperson i den virksomhed, der ønskes kontakt med og får aftalt et møde.