Demografisk udvikling og onlinemarkedsføring

Demografi står for læren om befolkningens sammensætning

Mennesker har forskellig alder, køn, baggrund, viden, uddannelse, tradition, normsætning etc.

For at få et indblik i markedet er første skridt at sætte sig ind i den demografiske udvikling. At iagttage den demografiske udvikling er en kompleks opgave, der skal finde sted over et længere tidsforløb. Men er man tålmodig og arbejder seriøst, vil man til sidst ende op med en ret præcis pejling, der gør én i stand til at udarbejde prognoser.

Her er en oversigt over hvilke elementer, der indgår i en demografisk proces

  • Kønsfordeling
  • Fødselstallet
  • Befolkningsprognose
  • Erhvervsfordeling
  • Uddannelse
  • Civilstand
  • Husstandsstørrelser
  • Boligform
  • Indkomstforhold

Eksempler på forhold, der skal tages med i vurderingen af den demografiske udvikling

Flere ældre

I den demografiske udvikling opstår en særlig situation, når den gereration, der er ældre, bliver større end den gereration, der kommer til. Det giver færre personer i den arbejdsduelige alder og herved dårlige vækstmuligheder for virksomheder, som har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Samfundsmæssigt ville det være en fordel at beholde flere af de ældre på arbejdsmarkedet længere - eller give nogle afstigningsmuligheder, der kunne betyde lavere arbejdstid for personer over en given alder. Samfundsmæssigt er det vigtigt at træffe beslutninger herom i god tid, så arbejdsstyrken kan opretholdes på sigt uden at der opstår flaskehalse.

Indvandring

Indvandring relaterer til at udnytte ressourcerne ved at åbning af landegrænserne for arbejdsressourcer.

Lave fødselstal

Fødselsraten i Danmark er lav sammenlignet med tidligere. Måske bedre børnepasningsordninger, forældre orlov og bedre økonomiske vilkår for børnefamilier ville være med til at gøre det mere eftertragtet at have flere børn?

Unge mennesker

Unge mennesker, der holder sabbatår, bør begrænses, midlerne hertil kunne være bedre muligheder eller en gulerod i form af muligheder for at kunne f.eks. højere SU hvis de ikke trådte ud, men gik målrettet efter en uddannelse på den kortest mulige tid.
Der bør stilles krav til uddannelsesinstitutioner om mere fleksible mulighed for rigtige kompetencegivende uddannelser, alt for mange såkaldte uddannelsestilbud til de svage grupper giver ikke reel kompetence, men et kursusbevis uden reel værdi, der bør ryddes op i disse kurser i stedet for at stille blår i øjnene på de unge mennesker der måske har haft en svær barndom, kombineret med dårlige oplevelser på ungdomsuddannelserne. Spildtid i uddannelsessystemet skal reduceres.

Uddannelsessystemet i Danmark

Uddannelsessystemet skal endvidere opgraderes væsentligt, alt for mange undervisere på handelsskoler, undervisningsinstitutioner og tekniske skoler har gået rundt i deres egen trummerum de sidste 20 – 25 år og har meget svært ved at kunne bidrage med eksakt viden om hvordan de moderne virksomheder fungerer, det er nok et fænomen man ikke taler så meget om, men det er rent faktisk et problem for virksomheder, når de unge mennesker kommer ud fra de forskellige institutioner til en hverdag, der ser noget anderledes ud end i skolemiljøet.
En handelsskolelærer eller lærer på en teknisk skole, der har arbejdet der i 20 - 25 år har typisk en uddannelse svarende til det niveau han / hun forlod det private erhvervsliv med for 20 – 25 år siden, og systemet stiller ikke krav om opdateringer, så derfor foregår undervisning mange gange ud fra de undervisningsmidler der ligenu er tilgængelige - og viden og knowhow om en arbejdsplads i gamle dage, samt de få kurser den enkelte lærer selv har tilmeldt sig – nogle har valgt at tage mange kurser, flere har valgt slet ikke at tage nogen kurser, men bare gøre som vi plejer. Kurser går typisk ud over forberedelsestiden, som kan anvendes til noget andet i stedet. ("læreren disponerer selv over denne tid, nogle slår græs i haven derhjemme, andre forbereder sig").

En lærer der har undervist i samme fag igennem de sidste mange år, har vel ikke konstant det samme behov for at forberede tingene i sin undervisning til samme fag uge efter uge, år efter år, men rent faktisk tildeles der forberedelsestid til disse fag, som om det var første gang, hver gang. Det er her problemet opstår når der så ikke gives tid (forberedelsestid på kurser), så skal denne tid tages fra lærerens egen tid og det er så ikke alle der vil bruge sin forberedelses tid på noget så fjollet som efteruddannelse.

Kurser giver ikke forberedelstid i følge arbejdstidsaftalerne og det betyder der skal investeres tid til den efteruddannelse der burde finde sted.

Der burde som minimum foreligge et ultimativt krav til undervisere på disse institutioner om et kompetenceløft på et antal uger om året, i form af virksomhedsarbejde og kurser der matcher det arbejdsmarked, der skriger efter kvalificeret arbejdskraft. Et af midlerne kunne være turnus ordninger, hvor lærerne som en del af deres arbejde kom ud i de enkelte virksomheder en gang om året og rent faktisk arbejdede med det de til dagligt underviser i, her ville teori og praksis så kunne forenes, læreren ville se om det der blev undervist i på skolen, rent faktisk også var den måde den moderne virksomhed arbejdede på – Dette ville give læreren mulighed for at forene teori og praksis bedre, og heraf kunne give sine elever en væsentligt bedre undervisning, målrettet mod fremtidens arbejdsmarked.

Disse emner indgår i demografiske udvikling og bør ligeledes anvendes når der tilrettelægges virksomhedsstrategier.


Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information om dine markedsføringsmuligheder.